»Tag timeout på fusionen«

Den var ikke gået i erhvervslivet. Det er, groft sagt, Povl Krogsgaard-Larsens karakteristik af planen om at slå fire fakulteter på KU sammen til to før årsskiftet.

KU’s chefer bør holde op med at sælge fusionen på luftige ord om synergi og få detaljerne på plads, før de forandrer universitetet gennemgribende. Ellers får ansatte og studerende ikke den tryghed og motivation, der er afgørende for realiseringen af synergierne og dermed for fusionens succes.

Et er at tale om synergier …

»Folk kan ikke se, hvad begrundelsen for sammenlægningerne egentlig er« siger Povl Krogsgaard-Larsen, professor på Det Farmaceutiske Fakultet, tidligere rektor sammesteds og formand for forskningspengetanken Carlsbergfondet, der er hovedaktionær i bryggeriet.

»KU siger: Vi vil opnå nogle synergieffekter, og jeg kan sagtens skrive en matematisk formel for synergieffekter, som må være noget med, at én plus én er mere end to. Men når man taler luftigt om synergieffekter, så er man ikke nået længere end det symbolske regnestykke. Der skabes ikke nye grundforskningscentre blot ved, at man erklærer, at man vil aktivere og opnå synergieffekter.«

»I stedet skulle man fokusere på, at folk har tillid til det, der foregår, og føler, at det kan skabe entusiasme. Og der er KU ikke endnu.«

Dårligt ledelseshåndværk efter fusionen

Det er ikke første gang, Povl Krogsgaard-Larsen deler sine synspunkter om forandringer på KU, men når han tillader sig at gøre det, er det fordi han har viden om emnet. Sammen med en gruppe professorer udarbejdede han en stor rapport om netop synergimuligheder på KU, da Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (i dag Life) og Danmarks Farmaceutiske Universitet (i dag Farma) i 2007 blev dele af KU.

Denne rapport brugte KU’s ledelse så sent som i foråret som argument for at flytte Life og Farmas kemiforskning og -uddannelser over på Det Naturvidenskabelige Fakultet og samle det hele der i et superinstitut. Men sådan kunne hans rapport slet ikke tolkes, mener Krogsgaard-Larsen.

»Jeg synes, det var en ugennemtænkt måde at gøre tingene på, og ledelsesmæssigt var det dårligt håndværk« siger han.

Kemisammenlægningen kørte fast i nogle seje diskussioner i fagmiljøerne, og rektor Ralf Hemmingsen endte med at skrotte planerne og erstatte kemifusionen med en total fakultetssammenlægning i efteråret 2011.

Og denne udvidede fusionsplan bliver næppe lagt i skuffen igen.

»Det er ikke mit mål at spænde ben,« siger Krogsgaard-Larsen. »Jeg anerkender, at vi har nået et punkt, hvor fusionen nok bliver gennemført, men lad os nu gøre det rigtigt.«

Jævnbyrdigheden mangler i projektet

»Hvis vi tager Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der er under opsejling, er der på detailplanet et hav af ting, man ikke har taget stilling til, og det bekymrer forskerne og lægerne i meget alvorlig grad. For eksempel: hvordan vil man fordele ressourcer? hvordan vil man tildele ph.d.-stipendier?«

»Grundlæggende ser jeg på det fakultet en mangel på ækvivalens eller jævnbyrdighed. For sådan som det er tænkt opbygget, ligger det farmaceutiske og det veterinære område som to øer omkranset af et sundhedsvidenskabeligt fakultet, og det giver ikke jævnbyrdighed.«

»Man burde i stedet strukturere fakultetet efter uddannelserne, og oprette et antal sideordnede universitetsskoler for dyrlæger, farmaceuter, tandlæger osv.,« mener Krogsgaard-Larsen. »På den måde kan afdelingerne på det nye fakultet møde hinanden i øjenhøjde, selv om de får forskellig størrelse.«

»Man bruger formentlig ordet institutter, men i virkeligheden er de forskellige afdelinger jo professionsskoler, og derfor bør de strukturelt være lige.«

Giv det fire måneder

»Mit konkrete råd er, at man skal vende tilbage til skolestrukturen, forudsat at man er indstillet på at bygge en ækvivalent struktur op. Og man bør sætte beslutningsprocessen om fusionen i stå i nogle måneder, måske et halvt år, og bede folk om – efter bestemte retningslinjer – at gennemdiskutere de praktiske problemer, som udestår nu. Selv om ansatte og studerende måske kan se en mening i de overordnede idéer, spørger de sig selv, hvordan fusionen påvirker deres daglige liv. Og intet ville gå i stykker ved, at man udskød beslutningen.«

Povl Krogsgaard-Larsen er opmærksom på, at KU-befolkningen allerede har deltaget i et væld af møder om fusionen i oktober og november måned, men han betegner det, der foregår, som ’forarbejder’.

»Jeg tror, man ved at drøfte detaljerne i fusionen kan bygge den tillid og tro på projektet op, som er forudsætningen for, at man kan realisere sine synergieffekter. Nu har jeg i erhvervslivet lært, hvad det vil sige at diskutere synergieffekter. Og det er så let på det overordnede plan. Men hvis du vil realisere dem, skal du sørge for at de primære mekanismer – tillid, tryghed, motivation – er på plads, og det er de ikke her.«

Tillid først, så handling

På Povl Krogsgaard-Larsens eget fakultet, Farma, har forskere og studerende ellers ikke brokket sig over den store fusion i nær samme grad, som de gjorde, da KU ville flytte rundt på kemiforskningen.

»Grunden til, at Farma har været moderat og konstruktiv i sin kritik er, at man føler sig lettet over, at kemiplanen ikke blev til noget. Den plan ville have ødelagt Farma, og med fakultetsfusionen kan man i det mindste holde sammen på strukturen og profilere de farmaceutiske discipliner. Men jeg tvivler på, at den profilering holder, når man er en isoleret ø inden for et andet fakultet. Jeg mener, det er en kortsigtet lettelse for uddannelsen.«

»Men tiden er ikke løbet fra den mulighed, at KU-ledelsen kan få bygget tillid op og lagt troværdighed ind i fusionsprojektet. Men giver man det ikke en pause, er jeg bange for, at målsætningen løber ud i sandet, og at synergierne forbliver abstrakte.«

chz@adm.ku.dk