Din cykeltur til campus gør dig syg

Du er på din cykel på vej til campus. Foran dig holder en knallert, ved siden af dig en dieselbil, og rundt om hjørnet er Københavns Kommune i gang med at hælde ny asfalt ud på vejen.

Du holder for rødt og venter. Du trækker vejret ind og ud i en regelmæssig rytme. Lyssignalet skifter, og du træder hårdt i pedalerne, får måske ovenikøbet lidt sved på panden.

Kulsorte cykellunger

Det her er en situation, som mange af os befinder os i flere gange om ugen. Og hvis ikke du selv cykler til dit studie, ser du sikkert hver dag på en masse andre, der gør.

Men det, du ikke ser, er partiklerne i luften. De partikler, der farver vores lungevæv sort. De partikler, der trænger helt ud i vores fineste lungevæv og kan skabe en betændelsestilstand. De partikler, hvis sundhedsmæssige konsekvenser kun bliver mere og mere omfattende, jo mere forskerne undersøger dem.

Luftforureningen finder vej ned i vores lunger, uanset hvad vi laver. Men når du står op i sadlen, anstrenger dig og får fart på for at nå forelæsningen, trækker du vejret hurtigere. Den luftforurening, du møder fra knallerten, dieselbilen og asfalten, optages altså nemmere og kommer hurtigere ned i luftvejene.

I lungerne har vi små skraldemandsceller, der spiser det kulstøv, som kommer med ned. Men skraldemændene har kun en vis kapacitet, og når man står på Panum og kigger på lungevæv, kan man nemt se ophobningen af kul.

Spørg en hvilken som helst medicinstuderende. De vil have set det. Men de færreste andre mennesker ser det nogensinde.

Kræft, demens og spontane aborter

Luftforurening er for mange et ret abstrakt begreb. Vi kan ikke se det, vi kan ikke smage det, og nogle gange kan vi ikke engang lugte det.

Men der findes nogen af os, som dog kan forholde os mere konkret til det. Os med astma, KOL eller pollenallergi. Luftforureningen forværrer eksisterende sygdom. På dage med høj luftforurening har man målt en stigning i indlæggelser af børn med astma på ti procent.

Spørg en hvilken som helst medicin-studerende. De vil have set det.

Det er slemt nok, at luftforureningen forværrer eksisterende sygdom. Nærmest ubærligt er det, at den også bidrager til udviklingen af nye sygdomme og tilstande.

Nyere studier indikerer, at vi udvikler bryst-, testikel- og leverkræft. Vi kan udvikle demens og diabetes. Luftforurening kædes sågar sammen med udviklingen af psykiatriske lidelser. Hvert tiende for tidlige dødsfald i København skyldes luftforurening.

For børn og fostre ser det rigtig skidt ud. 15.400 danske børn får hvert år astmatisk bronkitis på grund af luftforurening. Risikoen for at udvikle astma stiger markant, når man er udsat for luftforurening som barn.

For gravide og fostre øger luftforurening risikoen for lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel og sågar for spontane aborter.

Overhold grænseværdierne

Alle de her tilstande kan vi medvirke til at afhjælpe gennem politisk handling. Det mener vi, at vi som studerende også har et ansvar for at bidrage til.

Vores sundhedssystem er i knæ i de her år. Det går ikke, at vores hovedløse forurening skaber endnu flere patienter. Hverken for de mennesker, der måske skal leve med sygdom resten af livet. Men heller ikke for de læger og sygeplejersker, der ikke kan løbe hurtigere.

Derfor er vi en række organisationer og foreninger, som er gået sammen om et borgerforslag. Det skal forpligte Danmark til at overholde WHO’s grænseværdier for luftforurening.

Vi synes, du skal skrive under på det. Så kan du forhåbentlig i fremtiden, når du står op i pedalerne på vej til campus, stole på, at luften, du indånder, ikke gør dig syg.