Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Dansk forsker får kæmpe bevilling fra EU til at forstå kvantefysisk fænomen på fem år

Navne — Søren Fournais er verdensførende forsker i kvantemekaniske ligninger. Nu skal han løse mysterier, som ingen har kunnet løse før.

Hvem er han?

Søren Fournais (49 år) er professor ved Institut for Matematiske Fag og forskningscentret QMATH på Københavns Universitet. Centret er førende i verden inden for matematisk forståelse af kvantefysik, og arbejdet går blandt andet ud på at finde svar på allerede kendte ligninger.

»En typisk uge begynder med, at man har nogle nye gode idéer fra weekenden, som man gerne vil forfølge, og så arbejder man hårdt mandag, tirsdag og onsdag, så ser det ud til, at det virker, torsdag finder man ud af, at det ikke virker alligevel. Men så er man blevet klogere, og så er næste runde idéer til ugen efter måske lidt mere efterprøvede. Og så på et eller andet tidspunkt falder det hele på plads,« siger Søren Fournais i en pressemeddelse fra Københavns Universitet.

Som 26-årig fik han sin ph.d. fra Aarhus Universitet, hvorefter han arbejdede som postdoc ved Erwin Schrödinger Instituttet i Wien og Université de Paris-Sud, før han i 2006 vendte tilbage til Aarhus som lektor og senere professor. I 2014 blev han medlem af Videnskabernes Selskab, og i 2022 blev han ansat ved KU.

De seneste 10 år af sin karriere har Søren Fournais forsket i Bose-Einstein-kondensaternes forunderlige natur, som han synes besidder en særlig skønhed, og som også er årsagen til, at du læser om ham nu.

Hvorfor læser jeg om ham nu

Med en støtte på 15 millioner fra Det Europæiske Forskningsråd har Søren Fournais dedikeret de næste fem år til at komme tættere på at løse ligningerne for det mystiske kvantefænomen, som Bose-Einstein-kondensaterne udgør:

»Forestil dig et af de spektakulære åbnings-shows til OL, hvor en kæmpe menneskemængde pludselig samler sig som en enhed og laver de samme bevægelser helt synkront som en stæreflok. Det sker også i atomernes verden i nogle helt særlige og mærkværdige tilfælde. Her er der tale om en million atomer, der alle sammen kommer i den helt samme kvantetilstand og altså på den måde opfører sig fuldstændig synkront,« forklarer Søren Fournais.

Når atomerne nedkøles til nær det absolutte nulpunkt, opnår de en femte tilstandsform, der hverken er flydende, fast, gas eller plasma.

»Min helt store drøm er matematisk at bevise den faseovergang, som Bose-Einstein-kondensering er. Men det at vise faseovergang er ekstremt svært, fordi man går fra, at partiklerne bevæger sig tilfældigt rundt, til at de sætter sig fast. Det er meget svært at se, hvorfor partiklerne gør det, og præcis hvornår det vil ske,« siger Søren Fournais.

Støtten er tildelt gennem de yderst prestigefyldte ERC Advanced-bevillinger, som gives til excellente forskere på topniveau, og midlerne skal bruges til at opbygge et team omkring en banebrydende forskningsidé.

Hvor er det nu lige, jeg kender ham fra?

I 2008 modtog Søren Fournais en ERC-Starting Grant-bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd til projektet Mathematical Problems in Superconductivity and Bose-Einstein Condensation, og Danmarks Frie Forskningsfond tildelte ham et Sapere Aude DFF-Advanced-stipendium i årene 2015-2020.

Søren Fournais forskning i Bose-Einstein-kondensater har ledt til nogle af verdens største gennembrud på området. Fx har han bevist formlen for grundtilstandsenergien af et Bose-Einstein-kondensat, som ellers har stået ubesvaret hen siden cirka 1960.

I 2018 tildelte Videnskabsministeriet ham den fornemme EliteForsk-pris.

Skal jeg gøre noget nu?

Du kan læse mere om Institut for Matematiske fag her.

Derudover skal du som Søren Fournais væbne dig med tålmodighed:

»Jeg tror, det er urealistisk at løse den opgave på fem år, men jeg håber, at vi med projektet kommer tættere på, end vi er i dag. Og så har vi en masse delmål, vi håber at nå på vejen,« siger Søren Fournais.

Seneste