Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Arbejdsmiljø

Mere end hver tredje kvindelige ph.d.-studerende udsat for sexisme

Forskelsbehandling — Ny rapport kortlægger hverdagssexisme og krænkende adfærd over for ph.d.-studerende. Minister kalder resultatet »fuldstændigt uacceptabelt.« Forskere er ikke overraskede.

»Det kan være en kommentar om, hvordan din kjole ser ud. Eller at du konsekvent bliver enten afbrudt eller talt ned til på møder. Eller det kan – sjældent, heldigvis – vise sig som diskrimination eller uønsket seksuel adfærd.«

Tip os

Er du nuværende eller tidligere ph.d.-studerende, og har du oplevet sexisme eller krænkende adfærd i forbindelse med din ph.d.?

Kontakt Uniavisens journalist på cst@uniavisen.dk, hvis du har lyst at dele din historie. Det er i første omgang helt uforpligtende.

Irene Tamborra er professor i fysik på Niels Bohr Institutet og efter mange år som underrepræsenteret kvinde i et mandsdomineret felt, kan hun opliste utallige eksempler på hverdagssexisme og krænkende adfærd over for især unge kvinder i akademia.

LÆS OGSÅ: Rektor om ny sexisme-rapport: »Det her er bare ikke godt nok«

»Sexisme er et problem i STEM-fagene helt generelt. Selvom der er blevet gjort meget for at forbedre problemet, er der stadig meget at gøre. Og det er afgørende at etablere et retfærdigt og respektfuldt arbejdsmiljø,« siger fysikprofessoren, som for nyligt har modtaget EliteForsk-prisen.

Irene Tamborras oplevelser er langt fra enestående. For mere end hver tredje kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst én verbal handling, der objektiviserer, ekskluderer eller nedværdiger dem på baggrund køn.

Det viser en ny, omfattende rapport fra analyse- og forskningsinstituttet VIVE, der kortlægger oplevelser med sexistiske hændelser blandt ph.d.-studerende og undersøger, hvad sexisme, krænkende handlinger og kønsstereotype holdninger betyder for kvinders forskerkarrierer.

Rapporten viser også, at knap en tredjedel af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst én ondsindet seksuel kommentar, mens en fjerdedel har oplevet uønsket fysisk kontakt, herunder seksuel tvang.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at så mange ph.d.-studerende har oplevet at blive udsat for nedværdigende kommentarer, uønsket fysisk kontakt eller forskelsbehandling på baggrund af deres køn,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

»Som ph.d.-studerende skal man kunne færdes trygt på universiteterne, og derfor forventer jeg, at det her bliver taget alvorligt, og at alle gør deres bedste for at sikre et godt arbejdsmiljø på universiteterne.«

Toppen af isbjerget

Rune Vammen Lesner er seniorforsker ved VIVE og står bag rapporten. Han bruger et isbjerg som metafor til at forklare, hvordan sexisme eksisterer i akademiske miljøer:

Under vandoverfladen ligger en hel masse mere, hverdagssexismen, som måske kan være sværere at se med det blotte øje

Rune Vammen Lesner, seniorforsker, VIVE

»Alt, der ligger over vandoverfladen, er det, vi kan se: Uønsket fysisk kontakt, berøring, kys, kram, forsøg på voldtægt og faktisk voldtægt. Men under vandoverfladen ligger en hel masse mere, hverdagssexismen, som måske kan være sværere at se med det blotte øje: Kommentarer om dit tøj, din livsstil, din krop,« siger han.

Selvom seniorforskeren påpeger, at det har vist sig at være en »meget væsentlig andel« af de ph.d.-studerende, som har oplevet sexistiske eller krænkede hændelser, er han ikke overrasket over resultaterne.

»Vi valgte at fokusere på netop denne gruppe, fordi vi havde en hypotese om, at universitetet har mange risikofaktorer i arbejdsmiljøet,« siger Rune Vammen Lesner og refererer til hierarkiske strukturer, tidsbegrænsede ansættelser og stor konkurrence i ansættelsesprocessen.

»Det er alle sammen faktorer som tilsammen kan skabe grobund for sexisme,« siger han.

Universitetet lækker kvinder

En stor andel af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet sexisme eller krænkende adfærd undervejs i deres ph.d.-forløb, men hvordan påvirker det deres forskerkarrierer på længere sigt?

Fakta

Undersøgelsen ’Sexisme på danske universiteter – Et kvantitativt og kvalitativt studie af ph.d.-studerendes sexismeoplevelser og fastholdelse i forskerkarrierer’ er udarbejdet af VIVE og bestilt og finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Undersøgelsen er lavet dels på baggrund af et spørgeskema, som blev sendt ud til alle, der påbegyndte en ph.d.-uddannelse mellem 2010 og 2018 (15.040 personer), hvoraf 5.587 personer besvarede spørgeskemaet, og dels på baggrund af kvalitative interviews med 15 kvindelige ph.d.-studerende.

Kilde: VIVE

De fleste kender den efterhånden velkendte metafor om en leaky pipeline, der beskriver, hvordan det tynder ud i antallet af kvindelige forskere, jo længere man kommer op ad den akademiske rangstige.

LÆS OGSÅ: Mange kvindelige forskere overvejer at forlade Københavns Universitet 

Og i den nyeste rapport fra VIVE ses en tydelig sammenhæng mellem mængden af sexistiske hændelser og kvinders forskerkarrierer, siger Rune Vammen Lesner.

»Vi kan se, at kvinder er overrepræsenteret på kandidat- og ph.d.-niveau, men så snart vi kommer længere op i systemet, falder kvinderne fra.«

Rapporten konkluderer, at kønssammensætningen på arbejdspladserne har betydning for, hvor stor hyppigheden af sexistiske hændelser er. Og at kvinder, der starter deres ph.d. i et miljø med mange sexistiske hændelser, vil have mindre sandsynlighed for at vælge en forskerstilling.

Især fag inden for teknik- og naturvidenskab, der har høj risiko for både sexisme og mangel på kvinder i toppen af hierarkiet.

»Jo færre kvinder, jo flere sexistiske hændelser,« siger Rune Vammen Lesner, der ikke på baggrund af rapporten kan sige, om kvinderne stopper i akademia, fordi det bliver for ubehageligt at være der, eller fordi de diskrimineres i ansættelsesprocessen.

Emma Gad til genier

Irene Tamborra er både prominent og prisvindende professor på netop et af de fagområder, hvor risikoen for sexisme og krænkende adfærd er størst.

Og fordi hun selv gennem mange år har oplevet følelsen af at være den eneste kvinde i et rum fuld af mænd, er hun særligt optaget af at fremme ligestillingen på sin egen arbejdsplads.

Folk skal ikke have lov til hvad som helst, bare fordi de er genier

Irene Tamborra, professor, Niels Bohr Institutet

»I min forskningsgruppe, og på Niels Bohr Institutet generelt, er jeg meget opmærksom på at skabe en respektfuld atmosfære blandt alle ansatte,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror, vi generelt er nødt til at blive mere opmærksomme på at hyre en mere mangfoldig forskersammensætning og give unge mennesker nogle rollemodeller. Og så skal vi uddanne folk i, hvad der er acceptabel opførsel på en arbejdsplads. Folk skal ikke have lov til hvad som helst, bare fordi de er genier.«

LÆS OGSÅ: Lederen af Københavns Universitets berømteste institut vil fordoble antallet af kvindelige forskere

Irene Tamborra er ikke i tvivl om, at sexisme og krænkende adfærd har betydning for, at kvinderne falder fra, men hun mener også, at andre faktorer kan spille ind.

»Det er ekstremt spændende og givende at rykke vores grænser for viden, men akademia kan være et hårdt arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedet er konkurrencepræget, og man skal arbejde for at etablere en balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det tror jeg også spiller ind, når vi taler om, hvorfor kvinder måske fravælger at arbejde på universitet,« siger hun.,

LÆS OGSÅ: To KU-professorer vinder årets EliteForsk-priser

Det handler om magt

Anette Borchorst er professor emerita ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Foruden at have forsket ligestilling siden slutningen af 70’erne og seksuel chikane siden 2015, har hun også i en længere periode været ph.d.-koordinator.

Hun kalder rapporten et »meget gennemarbejdet og grundigt stykke arbejde, som er både omfattende og nuanceret.« Heller ikke hun er overrasket over resultaterne.

»Vi ved fra utallige undersøgelser, at ulige magtrelationer og usikre ansættelsesforhold kan stille særligt unge kvinder i en meget sårbar position. Og begge de ting er til stede i universitetets arbejdsmiljø, særligt for ph.d.-studerende,« siger hun og tilføjer:

Universiteterne mister en stor og vigtig talentmasse

Anette Borchorst, professor emerita, Aalborg Universitet

»Der har ikke været særligt meget fokus på sexisme på universiteterne, som generelt har været sene til at udforme krænkelsespolitik og fokusere på forebyggelse. Det skete først for alvor efter 2020, da anden MeToo-bølge rullede over Danmark.«

Anette Borchorst peger især på universitetets magtstrukturer som årsag til sexisme og krænkende adfærd.

»De ph.d.-studerende har et meget direkte afhængighedsforhold til deres vejleder, og det kan gøre dem meget sårbare. Hvis universiteterne skal modvirke det, skal de udarbejde tydelige spilleregler for håndteringen af sexisme, herunder problemer mellem vejleder og ph.d.-studerende.«

Det styrker analysen, at den bygger på besvarelser fra alle, der påbegyndte en ph.d.-uddannelse mellem 2010 og 2018, mener Anette Borchorst. Det langstrakte tidsperspektiv gør det nemlig muligt at koble de sexistiske hændelser til videre karriereforløb.

»Den store historie er, at vi nu har helt tydelige tal, der dokumenterer, at kvinder især forsvinder fra sexistiske arbejdsmiljøer i akademia. Det betyder, at universiteterne mister en stor og vigtig talentmasse,« siger hun og fortsætter:

»Og når vi kigger på kønsfordelingen blandt professorer og sammenligner Danmark med andre europæiske lande, er det tydeligt, at vi halter langt bagefter på ligestillingen.«

Seneste